folkBALTICA præsenterer musik fra Vesterhavet og Østersøen

folkBALTICA præsenterer musik fra Vesterhavet og Østersøen

Når folkBALTICA løber af stabelen fra den 6. til den 10. maj bliver det med musik fra de to have; en Vesterhav-Østersø-Festival

folkBALTICA bevæger sig traditionelt omkring Østersøen. Men de musikalske grænser bliver mere og mere flydende. Til jubilæumsfestivallen sidste år lavede festivalen en rejse langs med ravvejen mod syd. I år ved den 11. folkBALTICA-festival kommer musikere fra Vesterhavs og Østersøregionen og optræder fra det dansk-tyske grænseland. Musikerne kommer bl.a. fra Skotland, Shetlandsøerne og fra Sverige, Litauen og Finland: Vesterhavet møder Østersøen.

Harald Haugaard, kunstnerisk leder folkBALTICA: „Vesterhavet og Østersøen har altid spillet en enorm rolle for de mennesker, der bebor regionen Sønderjylland/Schleswig. Også i kulturel og musikalsk henseende. Der er ingen tvivl om, at musikken fra landene ved de to have er forskellige, men hvordan og hvad betyder det for os? Det sætter vi os for at finde ud af med den 11. folkBALTICA- festivals tema Vesterhav-Østersø, hvor vi igen har inviteret en perlerække af enestående kunstnere. Hvert år forsøger vi, at hæve det kunstneriske niveau, og jeg er særligt glad for, at vi nu for første gang lancerer en huskunstner – og hvilken!“.

Og han hedder Rune Tonsgaard Sørensen. Rune optræder til folkBALTICA 2015 med ensemblerne „Dreamers‘ Circus“ og „Den Danske Strygekvartet“. Dermed bevæger han sig spillemæssigt mellem de to genrer folk og klassik. Den færøske musiktradition, den usædvanlige natur på øerne i Nordatlanten, de årlige familiebesøg med masser af musik og dans har alt sammen præget Rune lige fra han var helt lille. Han forener i sig selv traditionel og moderne musik og også dette års festival. Rune Tonsgaard Sørensen er opvokset med Nord- og Østersøen, hvorfor han helt naturligt giver krop til folkBALTICAs Vesterhav-Østersø-festival 2015 og står med et ben i hvert sit hav.

Rune Tonsgaard Sørensen: „Jeg glæder mig til folkBALTICA-festivalen. Vi har jo allerede optrådt med Dreamers’ Circus til jubilæumsfestivalen i 2014. Publikum, stemningen og hele atmosfæren på festivalen – det er bare fedt. Det er virkelig sjovt at optræde her, og som festivalens første huskunstner får jeg en masse forskellige muligheder for at præsentere musik!!“

Festivalen er stolte over at kunne præsentere Sofia Karlsson som et af denne festivals absolutte hovednavne. Hun er en af Sveriges bedste sangerinde og optrådte allerede på festivalen i 2006. Dengang gennemlevede hun sin karrieres gennembrud. Nu er hun en funklende diva, som har vundet publikum og solgt tusindevis af albums. I oktober 2014 udkom hendes seneste album ”Regnet faller utan oss”, som består af lutter nyskrevne sange af hende selv. Sofia Karlsson bl.a. ved hovedkoncerten „Sangenes aften“ – 8. maj, Deutsches Haus Flensburg.

Ved den anden hovedkoncert d. 9. maj, „Ready for the storm“, tager aktørerne tværs over havet fra Føhr, Skotland og Shetlandsøerne Det er det nordfrisiske band Kalüün, songwriteren Dougie MacLean og musikerne fra Fiddlers‘ Bid. Alsion i Sønderborg lægger igen hus for Åbningskoncerten d. 6. maj – med folkBALTICA-ensemblet, folkBALTICA All Stars Band og solister fra forskellige festival-bands under ledelse af festivalens kunstneriske leder Harald Haugaard. Afslutningskoncerten „Vemod og håb“ finder sted i Mariekirken i Flensborg. Ialt byder festivalen fra den 6. til 10. maj på 30 arrangementer og 27 steder i Danmark og Tyskland.

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.