Masser af folk-navne til årets Gudman-hyldestkoncert

Sidste år modtog violinist Peter Uhrbrand årets Gudman pris. Overrækkelsen blev markeret med en hyldestkoncert i Amager Bio, hvor en lang række folk-musikere spillede for og med Peter Uhrbrand. I år modtager multimusikeren Gustaf Ljunggren årets Gudman, og igen i år er der masser af folk-navne på plakaten.

I år kan du opleve Thomas Helmig, Marie Key, Kasper Eistrup, Peter Sommer, Povl Dissing, Eddi Reader, Kill J, Anders Matthesen, Sofia Karlsson, Mads Damsgaard Kristiansen og en lang række andre navne på samme scene samme aften? Til en helt unik hyldestkoncert i Amager Bio 22. november, når multimusikeren Gustaf Ljunggren hyldes som Årets Gudman.

Det bliver en helt særlig aften, når musikeren, komponisten, kapelmesteren og produceren Gustaf Ljunggren bliver kåret som Årets Gudman. Amager Bio vil uden tvivl komme op på kogepunktet, for det er en overdådig række af navne, der går på scenen og bidrager til hyldestkoncerten.

Plads til begejstring
De kommer fra nær og fjern, og alle har de på et tidspunkt arbejdet sammen med Gustaf Ljunggren. Publikum får denne aften en helt enestående oplevelse, for læs lige listen her:
Cathy Jordan
Eddi Reader
Boo Hewerdine
Sofia Karlsson
Roger Tallroth
Per Ekdahl
Kill J
Thomas Helmig
Anders Matthesen
Mads Damsgaard Kristiansen (Reptile Youth)
Emil de Waal
Povl Dissing
Marie Key
Kasper Eistrup
Peter Sommer
August Rosenbaum
Nulle
Bent Clausen
Nikolaj Busk
Thommy Andersson
Kaare Munkholm
Sven Lindvall
Mads Hyhne
Rune Harder Olesen
Jacob Anderskov
Søren Kjærgaard
OG: Der er desuden gjort plads til overraskelser!

En musikalsk magiker
”Gustaf Ljunggren er Årets Gudman. Og det er han, fordi han mere end næsten alle andre er selvskrevet til titlen. Han er en af de mest eftertragtede musikalske magikere i Danmark. Han mestrer lige præcis den evne at give sin stemme og sin sound til alt, han rører ved. Musikken bliver bedre, når Gustaf Ljunggren spiller på den. Listen, over hvem han har spillet med, er uoverskueligt lang, men alligevel formår Gustaf Ljunggren altid at yde sit bedste. Ofte går man til koncert med en hovedartist og ender med at lytte på Gustaf. Gustaf Ljunggren er ydmyg i sit spil, men sikker på sine evner. Vi er stolte af at kalde ham Årets Gudman,” siger Kristian Leth, formand for foreningen Gudman, der står bag Årets Gudman.

Øjeblikkets musiker
Selv siger Gustaf Ljunggren om den måde, han arbejder med musik på:
”Jeg har altid været meget åben over for musik. Som barn var jeg meget modtagelig, og den umiddelbare opmærksomhed og åbenhed forsøger jeg at bevare.”
”Det vigtige for mig er selve det øjeblik, hvor musikken sker. Hvad jeg gjorde lige før, og hvad jeg skal gøre efterfølgende, er ikke så vigtigt. Jeg har en undring over for musik. Jeg skal være et værktøj i forhold til, hvad musikken gerne vil. Man kan roligt lade musikken bestemme. Det er en proces, og jeg vælger at tænke på det på den måde. Det giver mig en frihed,” siger Gustaf Ljunggren.

Glæd jer
Årets Gudman finder sted 22. november 2015 kl. 20 i Amager Bio.
Billetpris: 250 kr. plus gebyr på 20 kr. Billetnet: www.billetnet.dk eller 70 15 65 65.
Se mere: www.gudman.dk www.facebook.com/aaretsgudman og www.amagerbio.dk

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.