FOLK & FÆSTIVAL MELDER ALT PARAT 

FOLK & FÆSTIVAL MELDER ALT PARAT 

Der er kun en lille uge til, at Folk & Fæstival slår dørene op på Syddansk Musikkonservatorium og Huset i Esbjerg for tredje år i streg. Med 3 år på bagen og de næste år sikret, må Folk & Fæstival siges at være en glædelig tilbagevendende tradition, som gør smilende brede og som finder dansebenene frem, hos de deltagende.

MELDER ALT PARAT
Folk & Fæstival melder således alt parat til at holde fest for alle godtfolk. Foruden dansen og festen, byder programmet på internationale -, nationale – og lokale navne, som alle har markeret sig stærkt på folkemusikscenen og som tilbyder mange forskellige facetter af genren.

INTERNATIONALT STJERNEGLIMER OG OP TIL FLERE DMA FOLK AWARD VINDERE PÅ PROGRAMMET
Skotske Calum Stewart Trio svensk/norske The Nordic Fiddler’s Bloc kommer til at kaste internationalt stjerneglimmer ud over festivalen og sammen med lokale EKKO optræder sangerinden Jullie Hjetland, der har vundet flere priser for sit sangtalent, blandt andet en DMA Folk Award for ”Bedste Folk Sangerinde” i 2014. Der er flere DMA Folk Award vindere på årets program. Hudna blander folkemsuik fra tre forskellige egne i verden og de har vundet en DMA Folk Award for deres musik. Ligesom det festlige og meget energiske unge band Sherzandum, der har vundet prisen som ”Årets Nye Talent” til DMA Folk i 2014.

ALL MY EXES FORENER GENRER MED TIDLIGERE ESBJERGENSER
Kvartetten All My Exes har spillet landet tyndt siden deres debutalbum ”From Nashville to El Paso” fra 2013. Bandets skaber og frontmand, Steffen Christensen, er vokset op i Tønder og har fået Tønder Festival ind med sutteflasken. Det kan høres på All My Exes’ umiskendelige folk-sound. Ved at tilføje en anelse southern blues bliver bandets folk-sound forstærket.

All My Exes har et lokalt tilsnit over sig. Trommeslageren Lars Andersen er fra Esbjerg og har før slået på trommerne i LIMF.

GRATIS SKOLEKONCERTER
Og netop dansebenene kommer i fokus på det nye tiltag, som Folk & Fæstival tilbyder i samarbejde med MGK-Syds folkemusiksammenspilshold. Fredag den 15. april kan eleverne i skolernes overbygning og byens gymnasieklasser komme til gratis skolekoncerter med MGK-Syds folkemusiksammenspilshold. De to gratis koncerter er identiske og starter henholdsvis klokken 11:00 og 12:30, og har en varighed på cirka 45 minutter. Gulvet vil være ryddet, så der bliver en god mulighed for at danse og slå sig løs i samtlige 45 minutter.

Man skal tilmelde sig hos Anette Rydahl (ary@esbjergkommune.dk), og det bliver efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding skal ske senest onsdag den 13. april.

Fæstival-stifter Casper Mikkelsen er glad for det nye samarbejde med MGK og de gratis skolekoncerter, som er med til at give folkemusikken videre til næste generation.

”Det er en fornøjelse at kunne tilbyde disse gratis koncerter til folkeskolen og på gymnasierne under fæstivalen. Folkemusik handler jo i høj grad om overleveringer, og på denne måde kan Folk & Fæstival være med til at give musikken videre til en ny generation af unge mennesker, som kan komme til at opleve glæden ved genren på nærmeste hold. Og så oveni købet med nogenlunde jævnaldrende på scenen” udtaler Casper Mikkelsen og afslutter med at fortælle, at han håber, der kommer mange tilmeldinger.

Festivalen strækker sig over 3 dage, og udover de ovennævnte bands, kan man også opleve: Kentaur, Fanø Fiddlers, Cisser, Folkekons, ROD, FOD og Tove de Fries, Malene D. Beck og Jens Mouritzen.

Folk & Fæstival melder alt parat og er klar til at byde alle på et stærkt program med mange forskellige indslag. De næste mange dage kan man følge med på festivalens facebook-side, hvor der vil blive remset en masse praktiske informationer op.

 

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.