FolkBALTICA åbner med fokus på stemmer

FolkBALTICA åbner med fokus på stemmer

I aften åbner folkBALTICA Festival officielt med en stor åbningskoncert i Alsion i Sønderborg. Ved denne lejlighed backer festivalens eget ungdomsensemble, FolkBALTICA Ensemblet, et udvalg af navnene fra festivalprogrammet.

I 2013 grundlagde folkBALTICA sit eget ungdomsensemble, og den spæde begyndelse ved festivalens afslutningskoncert i 2013 gav forudanelser om, at noget større var i vente.

Bare tre år efter har ensemblet vundet publikums hjerter og slået sit talent, potentiale og grænseoverskridende spilleglæde fast med syv-tommer søm. Ensemblet ledes af festivalens kunstneriske leder Harald Haugaard samt hans to assistenter Andreas Tophøj og Rasmus Zeeberg og spiller traditionel og nutidig folkemusik ikke mindst fra regionen Sønderjylland/Slesvig. Det består af 50 unge talenter fra begge sider af grænsen, som mødes få gange om året og giver kun enkelte koncerter. Alligevel tøver vi ikke med at betegne det som en lykkelig historie om unge mennesker, der lærer hinanden at kende som mennesker og musikere og derved udvikler sig personligt.

Det falder helt naturligt at lade ensemblet være åbningskoncertens hovedattraktion, og i lighed med den forgangne festival vil de også i år backe en række af festivalprogrammets markante kunstnere samt indramme, spejle og markere dette års tema “stemmer” med et brag af en gallakoncert i Alsions velklingende koncertsal. En særlig gæst ved koncerten bliver Sønderjysk Pigekor, som vel nærmest er en kusine til folkBALTICA ensemblet, når det gælder lokal talentudvikling.

folkBALTICA Ensemble (DK/D)
Huskunstner Keike Faltings (D)
Kardemimmit (FIN)
Kraja (S)
Kristoffer Kleiveland & Sindre Fotland (N)
Sønderjysk Pigekor (DK) 
under ledelse af Harald Haugaard (DK)

Forsalg 195 DKR
I døren 210 DKR

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.