Dreamers´ Circus tager på minitour med svenske Väsen

Dreamers´ Circus tager på minitour med svenske Väsen

Trioen Dreamers´ Circus drager i de kommende uger på en minitour, hvor de sammen med svenske og ikoniske Väsen vil charmere landet med en forførende og nærværende musikalsk oplevelse. Den 19. og 20. maj byder Dreamers´ Circus op til en anderledes folkemusikalsk dans, når de indtager spillestederne Mantziusgården i Birkerød og Vega i København.

Dreamers’ er udadtil en klassisk trio, der har spillet folkemusik siden 2009. Gennem tiden er det dog blevet tydeligt for den danske musikbranche og fans, at trioen er alt andet end en klassisk trio. De har nemlig en altoverskyggende mission; at støve folkemusikken af og bringe den ud til de danske musikelskere. Det har de allerede haft stort held med og sidste år bød på hele to DMA-priser, en albumudgivelse og en unik koncert på Roskilde Festival. Nu tager de skridtet videre, når de indtager de danske spillesteder.

Dreamers´ Circus: ”Folkemusikken skal ud til folket, der hvor den hører til”

Trioen drager i de kommende uger på en minitour, hvor de sammen med svenske Väsen vil charmere Birkerød med en forførende og nærværende musikalsk oplevelse: » Det bliver en unik aften, for vi er på helt ny musikalsk grund. At spille folkemusik på et etableret spillested, er en ny og meget spændende oplevelse for os. Vi tager hul på et nyt kapitel, hvor vi bringer folkemusikken ud til folket – der hvor den hører til. Og spørg os lige om vi glæder os til denne aften sammen med nye som gamle fans!?«

Oplev Dreamers’ Circus til en personlig og unik nyfortolkning af folkemusikken, når de indtager Mantziusgården den 19. maj.

Datoer

To. 19. maj: Mantziusgården, Birkerød

  • Døre åbnes kl. 19.00 / Start kl. 20.00

Fr. 20. maj: Lille Vega, København

  • Døre åbnes kl. 20.00 / Start kl. 21.00

Billetter

  • Birkerød

www.billetboxen.dk/event.php?id=2809&PHPSESSID=131ee843facfed49f7392fc32da907ff

  • København

www.vega.dk/event/dreamers&%2339;-circus-+-v%C3%A4sen–20688

Link

  • Facebook

www.facebook.com/dreamerscircus/?fref=ts

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.