Gruppen BARK & BLIK er et nyt band i dansk folkemusik

Gruppen BARK & BLIK er et nyt band i dansk folkemusik

Gruppen BARK & BLIK er et nyt band i dansk folkemusik. De er nu klar med helt nykomponeret musik som er folkemusik med jazzede undertoner. De skyder projektet i gang med udgivelsen “Vildskud” som forventes udgivet juni 2016 på GO’ Danish Folk Music.

Musikken bevæger sig i grænselandet mellem folkemusikkens urkraft og intensitet og jazzens frie og legende univers. Melodien er i fokus krydret med masser af improviserede passager.

De fire musikere har alle en baggrund fra musikkonservatoriet i Odense på hhv. den rytmiske og folkemusiske linie. De spiller alle i mange forskellige grupper og samles nu i en fælles energi hvor alle bidrager med kompositioner. Kombinationen af jazz og folkemusik høres også i sammensætningen af instrumenterne violin, saxofon, klarinet og guitar.

Der er en stor lyst til at udforske de to genrer og sammensætte dem til en ny lyd.

BARK & BLIK eksisterede siden starten af 2014 som en videreførelse af Over Sundet. Et band som har trådt sine sko i folkemusikken siden 2006 og har 2 udgivelser bag sig.

Siden starten af 2014 har denne nye konstellation optrådt forskellige steder i Danmark på bl.a. Cph. Jazzfestival, til kirke- og stuekoncerter, på spillesteder og til private arrangementer.
I øjeblikket planlægger de releaseturné i både ind- og udland i efteråret 2016.

Glæd jer til at opleve denne helt nye og spændende musik hvor folkjazzen tager nye højder.

Kristine Heebøl: violin
Siri Iversen: klarinet/basklarinet
Cecilie Strange: saxofon
Simon Krebs: guitar

Følg med på: www.facebook.com/barkogblik https://soundcloud.com/barkogblik www.barkogblik.dk

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.