Nu åbner indstillingerne til DMA Folk 2016

Nu åbner indstillingerne til DMA Folk 2016
Billede: DMA Folk 2015.  ©Jacob Crawfurd

Nu åbner Folk Danmark for indstilling af kandidater til årets DMA Folk-priser. I forhold til sidste år bliver der uddelt en ekstra statuette – syv i alt – og herudover uddeles den særlige pris til Årets Folk Spillested.

Tre priser bliver tildelt på grundlag af albumudgivelser I perioden 1/7-2015 til og med 30/6-2016. Det drejer sig om: Årets Udgivelse, Årets Komponist og Årets Sangskriver.

De fire øvrige priser bliver tildelt på grundlag af såvel liveoptræden som udgivelser af tracks, album og anden aktivitet. Det drejer sig om: Årets Musiker (instrumentalist), Årets Sanger (vokalist), Årets Nye Talent samt Årets Traditionspris. Med de fire priser sætter vi fokus på live-scenen, vækstlaget og den aktuelle formidling af traditionel musik I bredeste forstand.

Spillestedsprisen bliver tildelt et spillested, festival eller anden koncertarrangør, som I særlig grad har været aktiv med et for genren godt koncept og program, og som har givet både publikum og gæstende kunstnere en god oplevelse.

Se mere om de enkelte priser og de kriterier, der gælder for hver kategori på siden her. Her finder du også link til indstillingssystemet. Sidst frist for indstilling af kandidater er den 9. oktober 2016.

Se meget mere om Danish Music Awards Folk 2016 på siderne under menupunktet – DMA Folk (øverst til højre på siden)

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.