Danish Vibes indkalder danske folk-, world- og jazz–orkestre, der ønsker at etablere sig på det tyske marked.

Danish Vibes indkalder danske folk-, world- og jazz–orkestre, der ønsker at etablere sig på det tyske marked.

Danish Vibes er klar igen til at indtage Tyskland – og indkalder danske folk-, world- og jazz–orkestre, der ønsker at etablere sig på det tyske marked. Version 5.0 af den succesfulde musikeksport er klar til at gå i luften for 2017. Deadline for at ansøge er 15. januar 2017.

Danish Vibes er musikeksport for danske folk-, world- og jazzbands i Tyskland. Som verdens tredje største musikmarked har Tyskland et enormt potentiale for danske orkestre. Landets størrelse og 80 millioner mennesker gør, at orkestret kan øge sine muligheder for vedvarende succes, ved at samarbejde med tyske partnere indenfor booking, management, labels, publicists, festivaler etc.
Danish Vibes fokuserer på etableringen af disse samarbejder.

Spot, JazzAhead og Danish Vibes showcase
De udvalgte orkestre arbejder målrettet frem mod at skabe vedvarende resultater på den tyske scene. Danish Vibes showcasen, der afslutter forløbet, er en showcase for ca. 100 indbudte tyske branchefolk – et ideelt afsæt for at præsentere sin musik og opnå aftaler, hvis man er forberedt. På vejen mod den afsluttende showcase vil orkestret deltage i brancheevents som JazzAhead (jazz) og Spot Festival (World, Folk), Dansk Live, samt et længere forløb af strategi, PR, branding og performance.

Forløbet indeholder:
– Coaching
– Strategi
– Branding
– Social Media Marketing
– PR-analyse og tysk presse
– Performance-coaching
– Netværk
– Deltagelse på JazzAhead-messen i Bremen og/eller SPOT i Århus.
– Pre-production showcase for Dansk Live
– Danish Vibes showcase i Hamborg
– Opfølgning af strategi og resultater

Alle kan søge – 3 bliver valgt!
Orkestrene bliver udvalgt af en tysk jury. Tidligere jurymedlemmer har været Karsten Jahnke Konzert Direktion, ENJA Records, Neuland Concerts (Warner) m.fl.
Ud fra juryens anbefalinger indkaldes en række orkestre til en motivations-samtale med WMD og JazzDanmark. Baseret på disse samtaler udvælges tre orkestre til deltagelse i forløbet.

Ansøgninger skal indeholde:
– en kort biografi (max 2000 tegn)
– begrundelse for jeres satsning på det tyske marked
– kort beskrivelse af igangværende udlandsarbejde inkl. eksisterende kontakter, uddrag af evt. anmeldelser mv.
– link til webside
– link til video (om muligt gerne både en live og en musik video)
– pressemateriale, herunder presse billeder
– 3 audiofiler
– Kalendertjek for udvalgte datoer (se nedenfor)

Fra den tyske branche forventes det, at ansøgernes musikalske udtryk er originalt og på internationalt niveau. Det forventes, at orkestret har vedvarende koncertvirksomhed og deltager med de musikere, der ansøges med.

Vigtige datoer:
– 6 + 7 marts – Introseminar – strategi, PR, performance
– 29. april – JazzAhead showcase
– 5+6 maj – SPOT showcase
– 27. oktober – Dansk Live showcase – pre-production
– 23. noveber – Danish Vibes showcase

LINK TIL ANSØGNINGSSKEMA: http://bit.ly/2iE6lme
Deadline for ansøgning er den 15. januar 2017.

En investering i orkestrets internationale karriere
Danish Vibes er en fælles investering fra Statens Kunstråd, ROSAFolk, World Music Denmark og JazzDanmark. Danish Vibes giver 3 orkestre et afsæt på verdens tredjestørste musikmarked. De økonomiske midler er afsat til at skabe den størst mulige synlighed for de 3 valgte orkestre i medier, på festivaler, venues og messer, samt til udviklingen af et tysk netværk til hvert enkelt orkester.
OBS: Du forventes derfor selv at investere din tid i projektet, og du kan ikke forvente betaling for showcases.

Har du spørgsmål i forbindelse med ansøgningen er du velkommen til at henvende dig til:
Lars Thor Jensen: ltj@jazzdanmark.dk
Loa Opstrup: loa@wf2017.dk

For yderligere information se video fra Reality Check Deutschland 2016:

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.