COPENHAGEN PHIL MØDER ANERKENDT FOLKEMUSIKTRIO

COPENHAGEN PHIL MØDER ANERKENDT FOLKEMUSIKTRIO
Træskoene er for længst stillet på hylden, når Dreamers’ Circus den 19. maj 2017 indtager scenen i Konservatoriets Koncertsal sammen med Copenhagen Phil og spiller moderne folkemusik, der mikser musikalske udtryk og leger cirkus med kreative har­mo­nier og rytmiske grooves – så nakkehårene rejser sig.
Dreamers’ Circus tør godt drømme og tænke stort. Folke­musik­trioen består af Rune Tonsgaard Sørensen på violin, Ale Carr på cittern og Nikolaj Busk på klaver og akkordeon, og de har på rekord­tid høst­et anerkendelse i både ind- og udland for deres nytænkende og fængende musik, der har sat nye stan­dard­er for nutidig nordisk folkemusik. Sammen har de skabt deres helt eget univers med musikalsk artisteri i verdensklasse – og fører med flydende lethed musikken ud i nye afkroge, der udforsker det forjættede land mellem folkemusik og klassisk musik. De tre idérige instrument-jonglører søger med afsæt i moderne nordisk folkemusik de grænsesøg­ende eksperimenter og spiller sam­men med både popkunstnere, kor og symfoniorkestre – denne aften med Copenhagen Phil.
Gruppens violinist og tidligere koncertmester i Copenhagen Phil, Rune Tonsgaard Sørensen, blev i 2015 tildelt Ridder­korset og i 2013 Kron­prins­par­rets Stjernedryspris. I den anledning op­tråd­te Dreamers’ Circus i Sydney Opera House. I 2013 var trioen de helt store vindere ved Danish Music Awards med tre priser – i 2015 modtog de endnu en DMA for Årets Udgivelse.
På dirigentpodiet står den 24-årige Duncan Ward, som er chefdirigent for det alsidige engelske ensemble, Sinfonia Viva. Fra 2012 til 2014 var han den første dirigentelev ved Berliner Filharmonikernes Orchester-Akademie, hvor han var assistent for Sir Simon Rattle. Derudover har han allerede dirigeret orkestre som Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, BBC Symphony Orchestra, BBC National Orchestra of Wales og Britten Sinfonia.
PRAKTISK INFO;
  • 19. maj 2017 kl. 19:30
    Konservatoriets Koncertsal
  • Copenhagen Phil
  • Dirigent / Duncan Ward
    Dreamers’ Circus: Rune Tonsgaard Sørensen, violin / Ale Carr, cittern / Nikolaj Busk, klaver og akkordeon
  • Musik / Dreamers’ Circus
  • Billetter / www.copenhagenphil.dk
  • Pris / 210-410 kr. inkl gebyr og garderobe
Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.