PR album med dansk roots- og folkemusik på vej rundt i hele verden

For fjerde år i træk udsender Danish Roots en compilation CD med dansk roots og folkemusik. Albummet bærer titlen “Danish Roots – Growing in the World 2014″, og undertitlen “Contemporary Roots and Folk Music from Denmark”. Det indeholder 2o skæringer med sange og melodier skrevet, komponeret og indspillet af 20 danske bands, og giver således et godt overblik over de mange roots- og folkemusikbands som turnerer over store dele af verden med ny musik i disse år.

CDen udkommer op til den store internationale verdensmusik expo, Womex, som i år løber af stablen i Cardiff, Wales. Her bliver den delt ud til branchefolk fra hele verden, ligesom den vil blive distribueret på andre lignende messer, og i øvrigt sendt til udenlandske musikjournalister, radiostationer, agenter, pladeselskaber, og spillesteds- og festivalarrangører i de kommende måneder. Projektleder, Morten Alfred Høirup udtaler:

Den danske folkemusik blomstrer som aldrig før, og danske musikere slider motorveje og lufthavne tynde året rundt. Danish Roots vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange fremragende solister og bands som har indsendt materiale, både dem som kom med og dem der desværre ikke var plads til denne gang. Vi glæder os til at møde jer alle ude på de mange spillesteder og festivaler i Danmark og i udlandet.

Følgende bands er med på albummet “Contemporary Roots & Folk Music from Denmark”, under mottoet “New music carrying the tradition forward”:

Basco, Asynje, Trias, Trolska Polska, Nordens Tone, Himmerland, Habadekuk, Fromseier/Hockings, Uhrbrand & Thorlund, Jensen & Bugge, Trio Mio, Dreamer’s Circus, Svøbsk, Jens Ulvsand & Jullie Hjetland, Krauka, Fiddling Faroes, Rannok, Stanley Samuelsen, Jansberg Band, Afenginn.

Du kan få mere at vide om de aktuelle bands på Danish Roots’ hjemmeside: http://www.danishroots.eu

For yderligere oplysninger:

Morten Alfred Høirup, projektleder, Danish Roots – Growing in the World,

Mobil: 21676913, email: danishrootsdk@gmail.com

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.