Kom og vær med til at fejre folkemusikken søndag den 5. oktober!

Kom og vær med til at fejre folkemusikken søndag den 5. oktober!

Søndag den 5. oktober fejres folkemusikken i Amager Bio, hvor Gudman-Prisen uddeles til Fanø-musikeren Peter Uhrbrand. Der bliver mulighed for at opleve ULC Quintet, Det Yderste Hav, Jæ’ Sweevers samt en stribe danske musikere, der spiller med og for Peter Uhrbrand.

Den legendariske danske trommeslager Ken Gudman kendt fra stort set alt indenfor den danske beat/rock/jazz-scene igennem 40 år døde desværre alt for ung i 2003. Kollegaerne oprettede ved hans død en mindepris, der siden er blevet uddelt til en dansk musiker hvert år. Bestyrelsen for Gudman-foreningen har i år besluttet, at prisen skal gå til en musiker og kollega fra folkemusikkens univers, Peter Uhrbrand.

I forbindelse med festkoncerten, der foregår i Amager Bio søndag den 5. oktober 2014 kl. 20.00, vil der udover Fanø-musikken med Jæ Sweevers og muligheden for masser af dans, også være mulighed for at høre en “ad hoc gendannelse” af ULC Quintet med den fantastiske sanger og guitarist Seamus Cahill, box og mundharpe virtuoso Sonnich Lydom, den unikt personlige pianist, komponist og horn-fantast Peter Rosendal og sidst, men absolut ikke mindst, jazz-bas legenden Mads Vinding.

Der bliver mulighed for at møde nogle af Peter Uhrbrands “gamle” dedikerede folkemusik-studerende, Tove de Fries, Harald Haugaard – og fremtiden i kraft af ungdoms-folkemusik-bevægelsen ROD samt samarbejdskollegaer og venner igennem 35-40 år.

Det at Gudman-bestyrelsen har fundet det rigtigt og relevant at give FOLKEMUSIKKEN og en af dens udøvere årets pris, er et kollegialt klap på skulderen til et genre-område på vej op og hele den fantastiske underskov af unge og yngre musikere med interesse og passion for folkemusikkens univers.

Søndag d 5. oktober 2014 går det løs i Amager Bio. Køb billet og være med til en koncertaften, der kommer vidt omkring i Uhrbrands lange og brogede karriere – en koncertaften der både bliver tindrende smuk og groft swingende.

Læs mere om foreningen Gudman og Årets Gudman her: www.gudman.dk

Køb billet til Årets Gudman 2014 her: http://www.billetnet.dk/checkout/event.php?eventId=AMA0510C

Share this Post: Facebook Twitter Pinterest Google Plus StumbleUpon Reddit RSS Email

Related Posts

Comments are closed.