Det er dejligt og lærerigt for børn at vokse op med en hund i familien. Den er som et ekstra familiemedlem. Overvejer I at få sådan et firbenet og pelset medlem af familien, så er der mange forskellige racer at vælge imellem. 

En af de bedst egnede familiehunde er en Cocker spaniel. Som den charmerende Lady fra Lady og Vagabonden vil enhver anden Cocker spaniel hurtigt vinde alles hjerter. Denne hunderaces særlige egenskaber er meget velegnede i en børnefamilie.

Cocker spanielens egenskaber

Cocker spanielen som race har eksisteret i mange århundreder. Det er en yderst charmerende hunderace med sin cognac-farvede let krøllede og lange pels og de skønne lange ører. Den blev oprindeligt udviklet som jagthund, og derfor har den stadig nogle glimrende jagtinstinkter i sig. I får en særdeles trofast og loyal familiehund og/eller jagthund i sådan en race.

Tålmodig og kærlig beskriver en Cocker spaniel. Den har et veludviklet flokinstinkt, og derfor har den bedst af at være i den samme familie hele livet. 

Den intelligente hund skal stimuleres både mentalt og fysisk. Dens høje energiniveau kræver, at den får mulighed for at motionere i 1-2 timer hver dag. Den skal gerne kunne løbe længe i høj fart, så den får krudtet af. Det passer den bedst.

Det er meget vigtigt, at I respekterer dette energiniveau, sådan at hunden får den mængde motion, som den har brug for. Det skal der være tid til hver eneste dag. Hvis hunden ikke får motion nok, så kan den blive irritabel og destruktiv. Det er ærgerligt for alle parter.

At opdrage en Cocker spaniel

Det er altid nemmest at have med en hund at gøre, når den er velopdragen. Det betyder, at den skal føle sig tryg, og at den skal kende sin plads. I forhold til at have en Cocker spaniel i familien, så må den være opdraget som en del af flokken. 

Den skal opdrages kærligt, men bestemt. Det er en intelligent hund med et stærkt flokinstinkt, derfor er den nødt til at være sikker på, hvem der er leder af flokken og hvad, der forventes af den. 

Når den type opdragelse lykkes, så vil I få en loyal, tålmodig og hengiven hund over for alle i familien. Den trives også super godt ved at blive opdraget til at være jagthund. Det ligger dybt i dens instinkter. Stimuler jeres Cocker spaniel på en måde, som passer perfekt til den hunderace og til netop jeres hund. Så får I mange dejlige år sammen med den.

Hunderacens særlige pels kræver en del pleje. Den skal både friseres og vaskes regelmæssigt. Pelsen er klart nemmest at holde, når den redes hyppigt. Ellers kan den blive både filtret og glansløs.

Der er meget, som I skal sætte jer ind i, inden familiens udvides med en hund. Det kræver noget forberedelse og noget viden, inden I er klar til det. Til gengæld vil I få meget større glæde af hunden, når I er velinformerede. At opdrage en hund er et langt, sejt træk, som bestemt godt kan betale sig.